Et brev til Sverige

"Træk vejret, sluk telefonen og åben ørene" var velkomstordene til en aften i brevskrivningens tegn.
Det Kongelige Bibliotek, og biblioteksbygningen Holm, åbnede deres døre til en sen aftentime på Læsesal Nord.
Det var en fredfyldt og afslappende stemning, som havde bredt i en sal, der til daglig huser flittige studerende, som sidder og læser - undertegnede inklusiv. En stemning, hvor man netop kunne give sig hen og få lov til at være offline, blot for en lille stund. Der var nu tid til fordybelse og lange, reflekterede tanker. Nu kunne vi sidde ved bordene med de grønne lamper, hvor blandt andre Karen Blixen og H.C. Andersen selv har skrevet breve, og tænkt store tanker. Rødlige- og blå-lilla'e lamper oplyste læsesalen i et blødt skær, og der lød en sagte summen fra de tilmeldte studerende. Nogle sad og studerede rummet, andre tog et sip af deres vin man kunne købe specielt til denne aften. Nogle kom alene, andre sammen med en god ven, og andre igen sammen med en kæreste.

På bordene lå en konvulut, tre stykker papir, en kuglepen og det føromtalte velkomstbrev med interessante informationer om både brevpapiret samt læsesalen. For eksempel stod der, at det papir vi vil komme til at skrive på, kan holde i op til flere hundrede år. Typen er Svensk Arkiv, og det er både fysisk stærkt og kemisk stabilt, hvorfor det kan holde så længe. Interessant, og fedt hvis man vil gøre sig udødelig eller blot have, at det skrevne brev måske kan blive en del af dansk historie. Jeg skrev et brev til min svenske ven Andreas, som jeg mødte i sommers til et litteratur- og sprogkursus i Norge. En speciel ven, som jeg tænkte fortjente at modtage en lidt mere velovervejet kommunikationsform end den vi normalt bruger over Facebook eller Snapchat.

Brevet ligger på mit bord, parat til at blive sendt afsted til Sverige. 

Guitarist og komponist Mark Solborg gjorde arrangementet fuldendt, og var det musikalske indslag til 'Brevskrivningskoncert'en, som arrangementet hed. Mark er en musiker, som skaber  tilstedeværende samtidsmusik - noget han bestemt levede op til. Han gjorde det let og rart at sidde, og koncentrerer sig om sit brevskriveri. Udover at stå og improviserer med forskellige lydeffekter på sin guitar, inkluderede han også materialerne rundt om i rummet i sin musik - blandt andet de mange gamle bøger. Her gik han iblandt os brevskrivende studerende. Det lød næsten lidt knækkende, når han kørte sin lille højtaler med mikrofon henover bøger, bordflader og vægge. Han fortalte mig  bagefter arrangementet var slut, at det specielle ved højtaleren er, at mikrofonen kun kan opfange lyde fra materialer, ikke stemmer.
Jeg spurgte ham også, om han havde spillet på Diamanten til noget lignende, hvortil han svarede: "Ja, jeg elsker bare at spille på Diamanten, og især Læsesal Nord er et fantastisk rum i forhold til at eksperimentere med lyde." Mark Solborg er en musiker, jeg helt bestemt vil holde øje med, og som jeg også kan anbefale jer at gøre det samme!

Lyt til Mark Solborg via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=9ecFnerYzcQ

Selvom brevet er en langsommelig proces, må jeg sige at tiden gik abnorm hurtigt. For mig føltes det som om  arrangementet kun varede i tyve minutter. Det nåede dog alligevel at virke meditativt på mig både på grund af musikken, men også stemningen.
Jeg synes i hvert fald alt i alt, at det er dejligt at vide, at min generation stadig kan og vil give sig tid til fordybelse. Specielt når det kommer til gamle, traditionelle kommunikationsformer som brevet.