Et brev til Sverige

"Træk vejret, sluk telefonen og åben ørene" var velkomstordene til en aften i brevskrivningens tegn.
Det Kongelige Bibliotek, og biblioteksbygningen Holm, åbnede deres døre til en sen aftentime på Læsesal Nord.
Det var en fredfyldt og afslappende stemning, som havde bredt i en sal, der til daglig huser flittige studerende, som sidder og læser - undertegnede inklusiv. En stemning, hvor man netop kunne give sig hen og få lov til at være offline, blot for en lille stund. Der var nu tid til fordybelse og lange, reflekterede tanker. Nu kunne vi sidde ved bordene med de grønne lamper, hvor blandt andre Karen Blixen og H.C. Andersen selv har skrevet breve, og tænkt store tanker. Rødlige- og blå-lilla'e lamper oplyste læsesalen i et blødt skær, og der lød en sagte summen fra de tilmeldte studerende. Nogle sad og studerede rummet, andre tog et sip af deres vin man kunne købe specielt til denne aften. Nogle kom alene, andre sammen med en god ven, og andre igen sammen med en kæreste.

På bordene lå en konvulut, tre stykker papir, en kuglepen og det føromtalte velkomstbrev med interessante informationer om både brevpapiret samt læsesalen. For eksempel stod der, at det papir vi vil komme til at skrive på, kan holde i op til flere hundrede år. Typen er Svensk Arkiv, og det er både fysisk stærkt og kemisk stabilt, hvorfor det kan holde så længe. Interessant, og fedt hvis man vil gøre sig udødelig eller blot have, at det skrevne brev måske kan blive en del af dansk historie. Jeg skrev et brev til min svenske ven Andreas, som jeg mødte i sommers til et litteratur- og sprogkursus i Norge. En speciel ven, som jeg tænkte fortjente at modtage en lidt mere velovervejet kommunikationsform end den vi normalt bruger over Facebook eller Snapchat.

Brevet ligger på mit bord, parat til at blive sendt afsted til Sverige. 

Guitarist og komponist Mark Solborg gjorde arrangementet fuldendt, og var det musikalske indslag til 'Brevskrivningskoncert'en, som arrangementet hed. Mark er en musiker, som skaber  tilstedeværende samtidsmusik - noget han bestemt levede op til. Han gjorde det let og rart at sidde, og koncentrerer sig om sit brevskriveri. Udover at stå og improviserer med forskellige lydeffekter på sin guitar, inkluderede han også materialerne rundt om i rummet i sin musik - blandt andet de mange gamle bøger. Her gik han iblandt os brevskrivende studerende. Det lød næsten lidt knækkende, når han kørte sin lille højtaler med mikrofon henover bøger, bordflader og vægge. Han fortalte mig  bagefter arrangementet var slut, at det specielle ved højtaleren er, at mikrofonen kun kan opfange lyde fra materialer, ikke stemmer.
Jeg spurgte ham også, om han havde spillet på Diamanten til noget lignende, hvortil han svarede: "Ja, jeg elsker bare at spille på Diamanten, og især Læsesal Nord er et fantastisk rum i forhold til at eksperimentere med lyde." Mark Solborg er en musiker, jeg helt bestemt vil holde øje med, og som jeg også kan anbefale jer at gøre det samme!

Lyt til Mark Solborg via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=9ecFnerYzcQ

Selvom brevet er en langsommelig proces, må jeg sige at tiden gik abnorm hurtigt. For mig føltes det som om  arrangementet kun varede i tyve minutter. Det nåede dog alligevel at virke meditativt på mig både på grund af musikken, men også stemningen.
Jeg synes i hvert fald alt i alt, at det er dejligt at vide, at min generation stadig kan og vil give sig tid til fordybelse. Specielt når det kommer til gamle, traditionelle kommunikationsformer som brevet.

Ideel hiphop

Det var for omkring to år siden til en firmafest på Bremen Teater, at den poetiske sange-genre 'hiphop' fik listet sig ind i mine ører. Den danske rapper Pede B var aftenens musikalske indslag sammen med  DJ Noize, der tilfældigvis lige har titlen som verdens bedste mikser. To fede gutter, som jeg fik fornøjelsen af at se spille igen til en brag af en fest på Ideal Bar, VEGA i København.

Oplevelsen blev også det bedre af, at mine hip-hop fordomme i den grad blev afkræftet. Ideal Bar var fyldt med en god blanding af hip-hoppere og hipstere, kvinder og mænd, singlevenner og kærestepar. Alle havde en fest, og som Emilie-Marie Fridh fra POPLISH også skrev efter selvsamme koncert: "Det lugtede mere af hyggefest med vennerne end af en decideret koncert. Og det fungerede simpelthen så fedt." 

Lugten og temperaturen steg stødt op gennem numrene. Specielt da "Mr. West (See Kanye)" brød ud fra rapperen, kom der gang i publikum, som både kastede med hænderne og nikkede i takt til. Netop også dét nummer fik mig overbevist om, at der var sku' noget ved ham Pede B, som var helt vildt svedigt! 

En lille stemningsvideo (beklager dårlig kvalitet, og den pludselige ændring af kameravinkel). 

Selvom jeg ikke kendte alle Pede B's numre havde jeg det fantastisk alligevel. Det er også noget af det gode ved at tage til en koncert, hvor man ikke kender kunstneren fuldt ud. Der er ikke nær så mange forventninger, så man kan kun blive positivt overrasket, i de fleste tilfælde vel og mærket.
Et af numrene jeg især blev positiv overrasket over var "Hey hey, Pede B rap om det, som du kan se", som var et nummer de trofaste fans uden tvivl kendte til. Pede B er berømt for sin freestyling, som netop det nævnte nummer indikerer. Ligeså snart de velkendte beats begyndte, tog de forreste publikummer mobil, lighter, en isbjørnemaske, og hvad der ellers lige lå i deres lommer, op så Pede B kunne se genstandene. Ud fra dem begyndte han at komme med de mest syrede raps, der dog hang sammen i fin rød tråd, og som fik publikum til at komme med tilråb, der fortalte at han ownede de rim og livlige figurer.

Foto: Martin Høyer

Pede B tog også Tinder-dating op til et helt nyt level. Det var Tinder live, hvor man ikke kunne gemme sig bag sin skærm og swipe enten til højre eller venstre. Pede B udpegede to publikummer, en mandlig og en kvindlig, som efter udveksling omkring profil-informationer, blev rappet af Pede B til en date med hinanden. Om det skete eller ej, ved jeg desværre ikke, men hvem ved?

Rapperen formåede i det hele taget at have en tæt forbindelse med publikum, og han var god til at opretholde interaktionen på et niveau, der ikke virkede for påtagende. Han slappede af med sit publikum og med stemningen.

Det var alt i alt en intim, varm, improviserende, svedig, rytmisk, miksende, stemningsfyld, kærlighedsfuld, og lækker koncert på Ideal Bar i København.

Peter Ankjær Bigaard er Pede B's fødenavn, født i 1984, fra Hellerup, rappet siden han var 10, vundet MC's Fight Night i 2005, 07 og 09. Hans seneste plade er 'Gin og Cocio'.

Følg da også lige ham Pede B på Facebook, hvor du blandt andet kan høre ham improvisere på P3's Lågsus: www.facebook.com/beskidtepedeb