Jeg forbinder Kristendommen med traditioner, specielt i juletiden. Det er ikke fordi jeg vil kalde mig selv kristen, men jeg hørte i Mennesker og tro på P1, at der efterhånden findes mange variationer af det at være kristen. Det kan ikke puttes ned i én bestemt kasse, men kan beskrives ud fra den enkeltes "egne behov", så at sige. Samme førnævnte udsendelse nævnte, at de fleste danskere vil sige, at de ikke er kristne, men de kan godt lide at følge traditionerne.
I hvert fald, så har min kære mor og jeg en juletradition, som jeg ikke kunne være foruden. Hvert år tager vi ind til Garnisonskirken i København, hvor Sokkelundkoret med dirigent Morten Schuldt Jensen, fremfører Händels Messias.
Messias er en engelsk oratorium (et større musikalsk værk for solister, kor og orkestre red.), som barok-komponisten Georg Friederich Händel komponerede i 1741. Et værk som han sad og arbejdede ihærdigt på, fra naboens hane galede til det blev sengetid igen. Kristelig Dagblad skrev i en artikel sidste år om netop dette værk, at:
"Det er som hele menneskehedens hymne til Gud, en tak for, at han sendte Frelseren, Messias, til os."
Hymnen nåede især op til øverste balkon, hvor min moder og jeg havde placeret os; kirken består af tre planer. Sokkelundkoret sang julen ind og ud af kirken. Deres stemmer gav en kraftfuld samhørighed, der fyldte kirkens hjørner ud.
Solisterne var også noget for sig. Specielt bassen Simon Duus - en ung og lovende sanger. Hans stemme og fremførelse af bassens arier, var helt fænomenal. Specielt fordi hans sangposition virkede, som om han stod klar til at løbe et maraton. Han havde hele kroppen med. Det er meget sjældent, at jeg bliver så begejstret for solister, og ikke mindst bassangerne, men Simon var fantastisk. Han gjorde tilnærmelsesvis noget nyt ved den traditionelle måde at synge på, og han tog publikum ved hånden i den hæsblæsende løbetur gennem Messias.
Sopranen hoppede også med på samme ny-traditionelle vogn som Simon. Dog i en lidt mere performativ udgave. Louise Fribo, som normalt er musicalsanger, formåede at holde kontakt med alle publikummer - selv os publikummer, som sad på den øverste balkon. Hendes stemme var tynd og fin. På den måde var det meget interessant at høre sopranens arier fra en sangerinde, der til dagligt befinder sig i den klassiske musiks diametrale modsætning - musicalen.
 |
| Design: Sarah Platte. |
Alskens kor i hele Danmark tager hvert år dette værk op og Messias, vil jeg da vove og påstå, er en juletradition mange flere burde benytte sig af. En tradition, hvor du lige kan få et lille pusterum i den travle juletid. En tradition, hvor du blot kan få lov til at sidde og lytte samtidig med at din julehjerne bliver stimuleret. En tradition, hvor specielt koncerterne i Garnisonskirken kan give dig en helt unik oplevelse, og give dig et godt indspark i Händels gennemarbejdede mesterværk, Messias.
Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt Messias, men jeg kan i hvert fald med sikkerhed sige, at for mig er det ikke rigtig jul før jeg har hørt Sokkelundkoret samt orkester og solister opføre dette mesterværk.
Her kan du få en lille appetizers til din næste Messias-koncert, hvor du ret sandsynlig kender anden del af oratoriets slutning: Hallelujah.
Sokkelundkorets egen hymne skal være en overraskelse, men vil du vide mere kan du læse om dem her: Sokkelundsangkor.
